“Kommunerne mangler viden om borgernes rettigheder”

I Danmark har kommunerne pligt til at reagere, hvis en bolig er alvorligt ramt af skimmelsvamp. En rapport fra Danske Lejere viser, at kommunerne har vidt forskellige procedurer for, hvad de gør, når boliger rammes af skimmelsvamp. Det betyder, at borgerne ikke kan være sikre på, at få den hjælp de er berettigede til, hvis deres bolig rammes af skimmelsvamp.  

Af Anders Rønne og Marlene Bay Holm

Foto: Marlene Bay Holm

I Facebookgruppen ‘Skimmelsvamp – Skimmelramt?’ er der 2300 medlemmer. Siden flyder over med billeder af en grågrøn masse, der kravler op ad mure og stolper. Det kryber op på loftet, ned i kælderen og ind i tøjskabet. Intet er for helligt til, at svampen maser sig ind mellem sprækkerne.  

“Hjælp, er det her skimmelsvamp,” kan et opslag lyde. “Er der nogen måde, man kan finde ud af, om der stadig sidder skimmelsvamp i vores møbler?” skriver en anden. “Jeg lider af hovedpine, træthed, en voldsom kvalme og så føler jeg mig syg hele tiden – kan det være på grund af skimmelsvamp?” spørger en tredje. 

Gruppen er til for at dele erfaringer med skimmelsvamp og søge gode råd fra andre, der kæmper med den genstridige samlever. Men flere føler sig alligevel alene i deres kamp, for det er ikke bare en kamp mod naturen. Ofte er det en kamp mellem lejer, udlejer og kommunen.  

Kommunernes ansvar 

I Danmark kan man ved mistanke om skimmelsvamp i en bolig henvende sig til sin kommune. Kommunen har tilsynspligt med boliger, hvor der er mistanke om, at det kan være sundhedsskadeligt at bo der. Men ifølge Danske Lejere er det et problem, at ikke alle kommunerne ved nok om, hvad den forpligtigelse indebærer. 

Der er forskellige paragraffer i lovgivningen, som stiller krav til boligers stand. Det er dog byfornyelseslovens §75, der placerer tilsynspligten hos kommunerne.   Byfornyelsesloven § 75. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf. dog stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.  Byggeloven § 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

“Vi oplever, at nogle kommuner slet ikke henviser til de rigtige paragraffer i lovgivningen, eller slet ikke mener, at det er kommunens opgave at tage stilling til skimmelsvampen. Kommunerne mangler viden på området,” siger Jørgen Dyrholm Jensen, som er direktør hos interesseorganisationen Danske Lejere, der blandt andet hjælper lejere, som har fundet skimmelsvamp i deres lejeboliger.  

Ulrikke Oxbjørn fra advokatfirmaet Pind & Partnere genkender også denne problematik. Hun er specialiseret i skimmelsvampsager, og hun oplever at møde kommunale afdelinger, hvor der oftest kun sidder en enkelt medarbejder, der beskæftiger sig med emnet, og hvor man er heldig, hvis der er to. 

“Medarbejderne er overbelastede. De har ikke nok tid, og sagsbehandlingen er langsommelig. Jeg vil gerne lægge hånden på kogepladen og sige, at mange af dem ikke ved, hvad borgerne er berettigede til, eller hvilken pligt kommunen har til at træde ind.” 

Skimmelsvamp er et stigende problem 

Der er sager nok at tage fat på.  DR har rapporteret, at Tagtech, Skadeteknik Aalborg og andre lignende virksomheder oplever en stigning i henvendelser fra bekymrede borgere, der døjer med skimmelsvamp i deres boliger. Det kan også genkendes hos Teknologisk Institut, der blandt andet udfører analyser af indeklima, og Bolius som beskriver en betydelig stigning i henvendelser vedrørende skimmelsvamp. 

Kommunerne har vidt forskellig praksis, når det kommer til at opgøre antallet af sager, og der findes derfor ikke præcise tal på omfanget af skimmelsvampssager i kommunerne. Redaktionen har søgt aktindsigt i fire tilfældigt udvalgte kommuner, som viser, at deres samlede antal sager er steget med 13,5 procent. 

Grafen viser ikke samtlige kommuners sagsmængde, men den viser, at der er en lille stigning i antallet af sager, i de fire føromtalte kommuner.  

 Hvorfor er der mere skimmelsvamp? 

Det stigende antal henvendelser har flere forklaringer bag sig. Der er ikke en enkelt faktor, der er skyld i det. 

“Vi skaber en masse fugt i vores boliger, fordi vi sveder, ånder, bader og laver mad. Derfor er det vigtigt, at man lufter ud med gennemtræk tre gange dagligt i fem til ti minutter, bruger emhætten og lukker døren til badeværelset efter man har været i bad,” fortæller Tue Patursson, der er fagekspert i indeklima hos Bolius. 

Tue Patursson påpeger, at vores adfærd også har været præget af den energikrise, vi så for et par år siden. Selvom energipriserne efterhånden er faldet, oplever en stigende andel af danskerne, at de ikke har råd til at varme deres bolig op. 

“Folk er blevet bange for, at den dyre varme forsvinder, hvis de åbner vinduerne,” siger Tue Patursson 

Men adfærd er kun en brik i puslespillet, fordi nogle boliger kan være særligt sårbare over for skimmelsvamp, advarer indeklimaeksperten.  

“Ældre boliger, især fra 60’erne og 70’erne, er ikke super godt isoleret. Hvis de ikke bliver vedligeholdt, kan der komme fugtskader, man ikke kan løse med gode vaner.” 

Der er altså ikke en enkelt forklaring på stigningerne i antallet af sager med skimmelsvamp, men i stedet skyldes det både vores adfærd, boligens stand og de økonomiske udviklinger der har været de sidste par år. 

De socialt udsatte står for skud 

Kommunerne må selv fastsætte procedurerne for, hvordan de fører tilsyn med boligerne. Der findes dog en vejledning, som det anbefales kommunerne at følge. Sidste år satte Danske Lejere sig for at undersøge, om denne vejledning faktisk bliver fulgt. Deres rapport konkluderede, at kommunerne bruger vejledningen fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet vidt forskelligt, hvis de overhovedet forholder sig til dem.  

Ifølge Jørgen Dyrholm Jensen er det vigtigt, at der er en form for ensretning i kommunerne. Ellers risikerer man, at der er nogle borgere, der bliver fanget i nogle meget usunde boliger.  

“Vi ser ofte, at borgerne der bor i de værste boliger, også er socialt udsatte på andre områder. De har ikke altid ressourcerne til at genhuse sig selv, så de er fuldstændig afhængige af, at kommunen træffer en afgørelse, så de kan få hjælp,” siger direktøren for Danske Lejere. 

Borgerne ved ikke, hvad de kan forvente 

Den ukoordinerede behandlingspraksis resulterer i en stor forskel i, hvordan sagerne forløber og afsluttes. Ofte kan sagerne tage over et år, før der kommer en bedømmelse fra kommunen. 

De lange forløb stiller borgerne i uvished.

“Uden en ensretning i kommunernes sagsbehandling, bliver det vanskeligt for borgerne at vide, hvilken behandling de kan forvente, når de henvender sig til deres kommune for at få støtte og hjælp,” siger Jørgen Dyrholm Jensen. 

Desuden er meget af den hjælp, kommunen kan tilbyde, afhængig af en kondemnering af boligen. En kondemnering giver adgang til huslejestøtte eller støtte til genhusning i tilfælde af at den nye bolig er dyrere, end hvad lejerne betalte før. Det er dog en hjælp, som meget få udsatte borgere får, når kondemneringer hænder så sjældent som de gør. 

Vejen frem 

Jørgen Dyrholm Jensen mener, at hvis man fra politisk side anerkender problemet, ville man i så fald forny vejledningen for at gøre kommunerne opmærksom på, at der er et problem:  

“Hvis man ved, at praksis er for svag, bør det jo være sådan, at man fornyer anbefalingerne, så der kan komme noget opmærksomhed på emnet. Det er ikke kun en hjælp til lejerne, det er også en hjælp til medarbejderne i kommunerne, at de kan blive bedre klædt på til at løse opgaven,” siger Jørgen Dyrholm Jensen.  

Hos Pind & Partnere, hvor Ulrikke Oxbjørn arbejder, har man tidligere afholdt brush-up-kurser for kommunale medarbejdere. 

“Deltagerne har haft stor gavn af at få genopfrisket, hvad reglerne egentligt er. Men desværre ser vi, at kommunerne ikke prioriterer at sende deres medarbejdere afsted på sådan et kursus.” 

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i en skriftlig kommentar orienteret om, at det er kommunerne, der står for kvalitetssikringen af sagsbehandlingen på området. Boligministeren har bemyndigelse til at fastsætte strammere regler for byrådene, men benytter den ikke i øjeblikket, da det vurderes, at der allerede er tilfredsstillende redskaber til at sikre kommunernes sagsbehandlingen. 

Kommunernes Landsforening har afvist at kommentere på sagen.